Gå til indhold
1-2 DAGES LEVERING
FRAGT FRA 29,- GRATIS OVER 399,-
365 DAGES RETURRET

Artikler

Alt om polygel/akrylgel

Alt om polygel/akrylgel

Se med, hvor Caroline kort fortæller om polygel/akrylgele. Læs videre under videoen for mere information om polygel og hvordan det bruges. Din browser understøtter ikke videoafspilning. Hvad er polygel/akrylgele? Polygel, også kendt som akrylgele, er et populært produkt til negleforlængelse og negleforstærkning. Polygel kombinerer de bedste egenskaber fra både akryl og gele og giver stærke, holdbare og smukke negle. Polygel kan bruges både til at forlænge neglene og til at styrke dine naturlige negle, så de ikke knækker. Det gør det til et oplagt valg for dig, der ønsker flotte og elegante negle, der holder i ugevis. Hvad er forskellen på polygel, akryl og gele? Polygel versus akrylPolygel er nemmere at arbejde med end traditionel akryl, fordi det ikke lufttørrer. Akryl skal blandes med væske og begynder at hærde med det samme, hvilket giver mindre tid til at forme neglen. Polygel hærder først under UV/LED lampen, så du kan tage dig god tid til at forme og bygge neglen. Polygel versus gelePolygel har en tykkere og mere formbar konsistens end almindelig gele. Det flyder ikke ud som gele, hvilket gør det lettere at skabe den ønskede form og længde. Hvem er polygel egnet til? Polygel er velegnet til både begyndere og professionelle negleteknikere. Produktets formbare konsistens og lange arbejdstid gør det lettere for nybegyndere at lære teknikken, og man har virkelig god tid til at øve sig uden at produktet rammer neglebåndene. Det er også et produkt, der bruges meget af professionelle negleteknikere, og polygel negle kan laves rigtig hurtigt, når man først har fundet teknikken. Sådan påfører du polygel Du kan bruge polygel på flere måder, afhængigt af om du vil lave en negleforlængelse eller blot forstærke dine naturlige negle: Dual Forms: Forme, hvor man lægger polygel i formen, placerer den på neglen og hærder den. Tipper: Plastiktipper, som sættes på neglen og bygges op med polygel. Skabeloner: Fleksible skabeloner, der placeres under neglen og gør det nemt at forme og forlænge. Tips til at arbejde med polygel Polygel har en fast konsistens og kræver brug af cleanser for at kunne formes. Dyp penslen i cleanser og dup overskydende væske af på en ren wipe. Husk at fugte penslen løbende under arbejdet. Når du former polygel, skal du ikke skubbe produktet rundt med penslen, men i stedet blidt duppe det på plads for at få en jævn og flot form. Når du er tilfreds med formen, hærdes polygel under UV/LED lampen. Fordele ved polygel Hærder kun under UV/LED lampe, så du har god tid til at forme neglen. Let at arbejde med, både for begyndere og professionelle. Ingen stærk lugt som ved akryl. Holdbare negle, der kan holde i ugevis. Kan bruges både til negleforlængelse og naturlig negleforstærkning. Polygel giver det bedste fra både akryl og gele i ét produkt. Det er nemt at arbejde med, behageligt at have på og giver professionelle resultater hver gang.

Lær mere

Vigtig information om brug af gel produkter

Derfor anbefaler vi 18+ Hos Nailie går vi op i sikkerhed og oplysning – ikke bare salg. Geléprodukter indeholder kemi, og derfor anbefaler vi, at man er minimum 18 år for at købe dem. Det handler ikke om at skræmme, men om at tage ansvar. En af de vigtigste grunde er, at neglene – ligesom resten af kroppen – ikke er færdigudviklede før man er voksen. Unge negle er stadig i vækst og udvikling, og det er ikke hensigtsmæssigt at udsætte dem for professionelle produkter, der indeholder kemi. Vi ønsker at beskytte den naturlige negl og sikre, at man har den rette viden og forståelse for produkterne, før man begynder at arbejde med dem. Vi ønsker heller ikke, at unge uden den rette erfaring arbejder med produkter, som ved forkert brug kan give allergiske reaktioner. Det kræver viden at bruge gel korrekt – og det ansvar vil vi gerne være med til at løfte. Viden giver tryghed Jeg (Caroline, ejer af Nailie) har mange års erfaring som negletekniker og salonejer, og jeg ved, hvor vigtigt det er at have styr på, hvad man arbejder med. Hos Nailie sælger vi både til professionelle og hobbybrugere – men vi går aldrig på kompromis med oplysning og ærlighed. Du har måske set, at nogle mærker markedsfører deres produkter som “sikre” eller “allergivenlige”. Det lyder trygt – men sandheden er, at der findes ikke noget, der er allergivenligt, når vi taler om gelprodukter. Det er et markedsføringsstunt, og vi mener, det giver falsk tryghed. Alle gelprodukter indeholder akrylater – og det er netop dem, der kan give allergi ved forkert brug eller gentagen hudkontakt. Derfor handler det ikke om at finde et “sikkert” produkt, men om at få den rette viden, så man bruger produkterne korrekt. I Danmark har vi nogle af de strengeste regler i EU, når det kommer til kosmetik og ingredienser – og selvfølgelig lever vi op til dem. Men vi går gerne et skridt videre. Det vi gør i vores produkter, er at udvælge nøje, hvilke kemiske sammensætninger vi bruger – med fokus på både effektivitet og en lavere risiko for allergi. Selvom man aldrig kan kalde gelprodukter allergivenlige, kan man sagtens vælge akrylater, der er mildere end fx HEMA og Di-HEMA. De to ingredienser er kendt for deres stærke holdbarhed, men også for at være blandt de mest allergifremkaldende – og derfor må de kun anvendes af professionelle med den rette viden og teknik. I vores nyere produkter har vi valgt nogle af de mildeste akrylater på markedet, som stadig leverer fantastisk holdbarhed. Det betyder også, at de er godkendt til hjemmebrug – uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Hvad er allergi – og hvordan undgår man det? Allergi opstår, når kroppen reagerer overfølsomt på et bestemt stof – i dette tilfælde akrylater, som findes i alle geléprodukter. Reaktionen kan vise sig som kløe, rødme, hævelse, blærer eller irritation – og det kan ske både med det samme eller efter længere tids brug. Det er vigtigt at forstå, at alle kan udvikle allergi, uanset hvilket mærke man bruger, eller hvor "sikkert" produktet føles. Det handler ikke om kvaliteten af produktet – men om måden, det bliver brugt på. Læs denne artikel for at forstå allergi mere. Her er nogle af vores vigtigste råd:  Brug kun en lille mængde produkt på penslen - det giver dig langt bedre kontrol. Kommer du til at ramme huden? Fjern det med det samme - fx med vores removerpen. Sæt aldrig hånden i UV-lampen, hvis der er produkt på huden - det skal væk først. Påfør altid i tynde lag - så hærder produktet ordentligt. Hellere to tynde end én tyk. Arbejd med tålmodighed - det betaler sig. Hellere gøre det rigtigt end hurtigt. Brug handsker, når du arbejder - det beskytter din egen hud mod gentagen eksponering. Brug altid mundbind handsker og lange ærmer når du filer - det beskytter mod filestøv, som kan irritere både hud og luftveje. Jo mere du ved, jo bedre kan du passe på dig selv og andre. Og vi hjælper dig hele vejen. Man får ikke allergi, hvis man arbejder korrekt – men det kræver, at man tager produkterne seriøst og sætter sig ind i, hvordan de skal bruges. Og netop derfor har vi hos Nailie så stort fokus på oplysning. Hvis du først får allergi, er dette for evigt. Det vil sige, at sandsynligheden for at lave smukke negle i fremtiden ikke er særlig stor. Så sæt dig ind i produkterne, før du kaster dig ud i det. Og HUSK, du skal ikke være bange. Så længe man gør det korrekt, får man ikke allergi. Du kan skrive direkte til Nailie, både på Instagram, facebook og email. Alle spørgsmål bliver besvaret, vi vil hellere end gerne hjælpe dig.  

Lær mere
De største fejl ved gel polish – og hvordan du undgår dem

De største fejl ved gel polish – og hvordan du undgår dem

Gel polish er en fantastisk løsning, hvis du ønsker holdbare og glansfulde negle, men det kræver den rette teknik for at få et flot og langtidsholdbart resultat. Her gennemgår vi de mest almindelige fejl – og hvordan du kan undgå dem. 1. Dårlig forberedelse af neglene Hvis neglene ikke er ordentligt forberedt, vil gel polishen ikke hæfte optimalt, og du risikerer, at den skaller af. Dette trin kaldes PREP og er det første, du skal udføre, inden du går i gang med at lave negle. Manglende eller dårlig forberedelse er en af de største årsager til, at gel polish ikke holder optimalt. Hvis du oplever problemer med holdbarheden, bør du altid starte med at tjekke, om din forberedelse er udført korrekt. Sådan undgår du fejlen: Skub neglebåndene forsigtigt op, og fjern al død hud ved neglebåndskanten. Selv en lille rest kan føre til lift. Fjern overskydende neglebånd forsigtigt med en neglebåndsklipper. Buff neglene let matte med en buffer – brug let tryk. Rens neglene med cleanser. Påfør en passende mængde cleanser på en wipe og fjern alt støv, snavs og fedtstoffer. Undgå at røre neglene efter rensning! Brug primer for at optimere holdbarheden. Påfør et tyndt lag primer, og lad det lufttørre i 60 sekunder. 2. Påføring af for tykke lag  Tykke lag gel polish hærder ikke korrekt og kan resultere i rynker, ujævnheder eller bobler. Dette sker ofte, hvis man påfører for meget gel i et forsøg på at opnå en heldækkende farve. Sådan undgår du fejlen: Påfør flere tynde lag i stedet for ét tykt. Hærd mellem hvert lag. Følg den anbefalede hærdningstid for din gel polish og lampe. Tør overskydende produkt af penslen i flaskekanten for bedre kontrol over mængden. 3. Gel polish på huden Hvis gel polish rører huden, kan det medføre lift og i værste fald irritation eller allergi. Sådan undgår du fejlen: Påfør gel polish forsigtigt og hold en lille afstand til neglekanten. Brug en remover pen eller rosenpind til at fjerne overskydende gel fra huden hvis du kom til at ramme, inden du hærder. Brug en smal pensel (f.eks. vores 11M-pensel) for bedre kontrol nær neglekanten. 4. Utilstrækkelig hærdning Hvis lakken ikke hærder ordentligt, kan den forblive klæbrig eller begynde at skalle hurtigt af. Sådan undgår du fejlen: Brug en kvalitetslampe, der matcher din gel polish. Følg den anbefalede hærdningstid for din gel polish og lampe. Sørg for, at fingrene er korrekt placeret i lampen, så alle negle får lige meget lys. 5. Ikke at forsegle neglekanten Hvis kanten af neglen ikke bliver forseglet, kan der komme luft under lakken, hvilket fører til lift. Sådan undgår du fejlen: Påfør et tyndt lag gel polish langs neglens frie kant, før du dækker resten af neglen. Forsegl kanten ved hvert lag – både base coat, farve og top coat. Godt råd: Hvis dine negle ikke er så lange, kan du forsigtigt trække huden tilbage ved fingerspidsen. Dette gør det nemmere at påføre produktet på neglens kant uden at røre huden. 6. Forkert aftagning af gel polish At pille eller file gel polishen af kan beskadige dine naturlige negle. Sådan undgår du fejlen: Brug en skånsom soak-off metode med remover og klemmer. Vores remover-kit indeholder alt, hvad du behøver. Undgå at skrabe for hårdt på neglen – brug en rosenpind til forsigtigt at løsne gel polishen, efter det er blevet soaket. Fil kun topcoaten og noget af farven af, inden du soaker resten af. 7. Ikke at bruge negleolie Manglende pleje kan gøre neglene tørre og skrøbelige, hvilket påvirker gel polishens holdbarhed. Sådan undgår du fejlen: Brug negleolie dagligt for at holde neglene fleksible og sunde. Massér olien ind omkring neglebåndene for ekstra næring. Husk at påføre olie under neglen for optimal pleje. Ved at undgå disse fejl og følge de rigtige teknikker kan du sikre, at din gel polish holder sig flot og langtidsholdbar. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os!

Lær mere
Kemi i gel negleprodukter: En nødvendighed

Kemi i gel negleprodukter: En nødvendighed

I gel negle produkter er det netop de kemiske reaktioner, der gør, at gelen kan hæfte sig til neglen og hærde korrekt. Når du påfører gel, reagerer ingredienserne i produktet med din negl, hvilket gør, at gelen bliver holdbar og stærk.

Lær mere
DIY negle – Go eller No-Go?

DIY negle – Go eller No-Go?

DIY (do it yourself) negle er en trend, der har taget skønhedsverdenen med storm. Mange elsker muligheden for at skabe deres egen negle kunst. Men hvad indebærer det egentligt, og er det en god eller mindre god løsning?

Lær mere
Sådan opbevarer du neglelak korrekt

Sådan opbevarer du neglelak korrekt

Er du i tvivl om, hvordan du skal opbevare din neglelak? Der er mange myter og misforståelser, som kan skabe forvirring omkring, hvordan man egentlig bør opbevare neglelak. I denne artikel gør vi dig klogere på, hvordan du opbevarer neglelak korrekt og dermed sikrer dig, at din neglelak ikke går til spilde og dermed bliver ubrugelig som følge af forkert opbevaring. På billedet ovenfor ses et udvalg af gel polish, en type af Gel Polish farver fra mærket Nailie. Foto: Nailie Neglelak såvel som gellak bør altid opbevares korrekt, da man dermed bl.a. bevarer konsistensen, holdbarheden, farven, undgår tørring og klumpdannelse. Ved at opbevare neglelak korrekt kan du altså sikre, at neglelakken forbliver frisk, let at påføre og holder sig i god stand i længere tid. Dette giver dig mulighed for at få mest muligt ud af dine neglelakprodukter, herunder gel polish. For hvem vil ikke fortsat opnå flotte neglelakresultater og undgå spild? Læs mere: Hvad er gel polish? FORKERT OPBEVARING AF NEGLELAK Lad os starte med at komme omkring de forskellige myter og misforståelser, der forekommer i forbindelse med opbevaring af neglelak. For der er mange myter, der faktisk skader mere, end de gør gavn. Og i sidste ende resulterer det i, at du faktisk opbevarer din neglelak forkert. Så her er de mest udbredte myter og misforståelser om neglelak opbevaring, som du bør undgå: DU MÅ IKKE OPBEVARE NEGLELAK I KØLESKABET Mange tror fejlagtigt, at neglelak skal opbevares i køleskabet, da dette angiveligt skulle forlænge holdbarheden. Dette er en myte. Neglelak bør opbevares ved stuetemperatur. Køleskabets fugtighed risikerer nemlig at påvirke konsistensen og holdbarheden af lakken negativt. Så undgå til enhver tid denne myte, som går på at opbevare neglelak i køleskabet. NEGLELAK SKAL ALDRIG OPBEVARES I FRYSEREN Ligesom med opbevaring af neglelak i køleskabet, vil du ved at opbevare neglelak i fryseren med garanti beskadige produktet. Det er helt unødvendigt, at opbevare neglelak i fryseren. Ekstrem kulde kan ændre konsistensen af din neglelak og farven af neglelakken. Du risikerer ligeledes at få flasken til at knække eller sprænge pga. de ekstremt lave temperatur som opleves i en fryser. Undgå derfor opbevaring af neglelak og gellak i fryseren. OPBEVAR IKKE NEGLELAK I BADEVÆRELSET Nogle mennesker opbevarer deres neglelak i badeværelset, hvilket i visse situationer ikke er helt ideelt. Faren opstår i og med, at badeværelset har normalt høj luftfugtighed. Fugt er en af neglelakkens værste fjender, da fugt kan ændre neglelakkens konsistens og få den til at blive tykkere. Det er ikke nødvendigvis en høj risiko der løbes, hvis du f.eks. opbevarer det i en skuffe eller et skab på badeværelset, men for at minimere risikoen bør du overveje et andet sted at opbevare din neglelak. KAN MAN OPBEVARE NEGLELAK LODRET NED? Endnu en myte er, at neglelak skal opbevares lodret ned, altså stå omvendt. Mens det er rigtigt, at neglelakken skal opbevares oprejst, er der en misforståelse om, at flaskerne skal opbevares lodret nedad. Undgå dette, da det kan få luft til at komme ind i flasken og forringe lakken markant. Flaskerne skal opbevares oprejst, så neglelakken ikke kommer i kontakt med korken. UNDGÅ AT OPBEVARE NEGLELAK I SOLLYS Neglelak skal ikke opbevares i direkte sollys, da UV-lys kan påvirke farven og kvaliteten af lakken over tid. Det er bedst at opbevare neglelakken et køligt, mørkt sted for at bevare dens egenskaber og undgå at den hærder og klumper. Bemærk ligeledes, at du kan risikere at indholdet af flasken hærder, hvis du har flasken i nærheden af din UV/LED-lampe, når denne er tændt og lyser. DET SKAL DU OVERVEJE VED NEGLELAK OPBEVARING Overordnet set er der nogle hovedpunkter du kan sørge for er i orden, når du opbevarer neglelak og gellak. For hvis du minimerer dine risici, er du mere sikker på at forlænge holdbarheden af din neglelak. OPBEVAR NEGLELAK VED STUETEMPERATUR Opbevar altid neglelak ved stuetemperatur eller lidt derunder. Du skal altså undgå ekstreme temperaturer, da det påvirker konsistensen og holdbarheden af lakken. Undgå også opbevaring i direkte sollys. SØRG FOR TÆT FORSEGLING AF NEGLELAKKEN Sørg altid for, at neglelakken forsegles tæt. Hvis flaskernes ikke lukkes ordentligt, kan luft risikere at komme ind, hvilket kan få neglelakken til at tykne eller hærde. UNDGÅ FUGT OG VARME Sørg for at opbevare neglelak væk fra steder med høj luftfugtighed, såsom badeværelser, da fugt påvirker lakkens kvalitet negativt. Undgå ligeledes at opbevare neglelak nær varmekilder såsom radiatorer eller ovne, da varmen kan størkne neglelakken og få denne til at klumpe. RYST NEGLELAKKEN FØR BRUG Det kan være en god ide at ryste neglelakken før brug, da du derved blander farvepigmenterne og dermed sikrer en jævn konsistens. Vær forsigtig inden du gør dette, ved at sikre dig, at lågen er skruet ordentligt fast. Så undgår du at spilde neglelak ved et uheld. HOLD ØJE MED HOLDBARHEDSDATOEN Ligesom mange andre produkter, så har neglelak også en begrænset holdbarhed. Hold derfor øje med udløbsdatoen. Hvis der ikke fremgår udløbsdato, kan du evt. tjekke om din neglelak er gammel. Det kan være tegn på, at din neglelak er for gammel, hvis den begynder at skille sig ad eller ændrer konsistens og farve. Hvis den er udløbet, så undlad at bruge den og køb en ny istedet. DERFOR SKAL NEGLELAK OPBEVARES KORREKT Ved at opbevare neglelak korrekt kan du sikre, at den forbliver frisk, let at påføre og holder sig i god stand i længere tid. Dette giver dig mulighed for at få mest muligt ud af dine neglelakprodukter og opnå flotte neglelakresultater. Det er vigtigt at bemærke, at neglelak har en begrænset holdbarhed, uanset hvordan det opbevares. Hvis din neglelak er blevet tyk, ændret farve eller har en dårlig lugt, er det bedst at erstatte den, selvom den er blevet opbevaret korrekt.

Lær mere
Hvor lang tid holder gel polish

Hvor lang tid holder gel polish

Overvejer du at få lavet negle med gel polish? Eller måske er du bare nysgerrig på at vide hvilken holdbarhed du som udgangspunkt kan forvente med gellak negle? Holdbarheden af gel polish varierer, da der er flere forskellige faktorer, der afgør om du får et resultat der holder længe. Læs med i denne artikel, hvor vi gør dig klogere på hvor lang tid gel polish holder, men også hvad der afgør om du får et resultat, der holder kort tid eller lang tid. På billedet ovenfor ses et sæt færdige lyserøde gellak negle. Farven er Gel Polish • Barbie Pink • No. 4. Foto: Nailie Overordnet set kan du forvente at gel polish som udgangspunkt holder op til 2 uger, nogengange længere. Dog kan der være forskellige faktorer der har stor betydning for, og er medvirkende til at gellakken får en markant værre holdbarhed. Det er blandt andet faktorer såsom kvaliteten af de produkter der benyttes, påføringsteknikken og hvordan du ellers plejer dine negle. Derfor kan gel polish generelt holde i op til to uger eller længere. Det er dog vigtigt at bemærke, at gel polish kan begynde at falme og/eller miste sin glans over tid, især hvis neglene udsættes for slid eller kemi (f.eks. fra rengøringsmidler i forbindelse med daglige gøremål som rengøring og opvask). Læs mere: Hvad er gel polish? SÅDAN OPNÅR DU LÆNGERE HOLDBARHED MED GEL POLISH Der er meget du selv kan gøre for at sikre, at gel polish holder i længere tid. Og sørger du for at være grundig og tålmodig under forberedelsen og påførselen, samt den efterfølgende neglepleje, er du garanteret ikke blot et mere holdbart resultat, men også et flottere resultat af dine gelenegle. GRUNDIG FORBEREDELSE FÅR GEL POLISH TIL AT HOLDE LÆNGERE Sørg altid for at forberede neglene grundigt og ordentligt, inden påføring af gel polish. Skulle der være gammel neglelak eller gellak, skal du først og fremmest fjerne dette. Undlader du at fjerne gammel gel polish eller neglelak og blot lægger et nyt lag ovenpå, kan du være sikker på, at dit nye sæt gel polish negle ikke kommer til at holde i lang tid. Det skyldes at disse gamle lag vil løsne sig, og da der er tale om det nederste lag, vil alt det gel polish du har lagt ovenpå ligeledes løsne sig. Herudover øger du også risikoen for infektioner, ved ikke at forberede neglene grundigt inden gel polish. På billedet ovenfor ses negle, som er grundigt forberedt og klar til at få lagt gel polish på. Det sikrer en længere holdbarhed af gellakken. Foto: Nailie For at opnå en succesfuld forberedelse og dermed øgede chancer for at gel polish holder i længere tid, skal du derfor altid rense neglene med en mild neglerens for at fjerne naturlige olier og fugt, da dette kan forhindre en god vedhæftning. Sådan forbereder du neglene inden påføring af gel polish. Læs også: Sådan fjerner du gel polish korrekt KVALITETSPRODUKTER FÅR GEL POLISH TIL AT HOLDE LÆNGERE Det er måske ikke nogen overraskelse, at gel polish produkter af højere kvalitet har en bedre effekt og holdbarhed end gellak produkter af ringere kvalitet. Men det kan være svært, særligt som nybegynder, at skille fårene fra bukkene. Gå derfor altid efter brands, som giver dig indtrykket af, at de har styr på sagerne og udstråler professionalisme. Stil gerne kritiske spørgsmål til deres kundeservice om, hvorfor netop deres produkter er bedre end de andre på markedet og evaluer de svar du får. Eksempelvis er Nailie’s produkter EU-godkendt og har i øvrigt gennemgået en lang evalueringsproces af uvildige professionelle, som har været med til at sikre, at produkter er af højeste kvalitet. Du kan også prøve lidt forskellige gel polish mærker og du vil med tiden lægge mærke til, hvilke mærker der rent faktisk er i høj kvalitet. BRUG EN BASE COAT I HØJ KVALITET I forlængelse af vigtigheden af kvalitetsprodukter, er det vigtigste produkt base coaten. Det skyldes at basen hjælper med at skabe et godt greb mellem neglen og gellakken, hvilket bidrager til markant længere holdbarhed. Påfør derfor en højkvalitets base coat, der er specielt formuleret til gel polish. På billedet ovenfor påføres base coat på en grundigt forberedt negl, inden påføring af gel polish. Foto: Nailie TYNDE LAG ØGER HOLDBARHEDEN AF GEL POLISH Påfør altid gel polish farver i tynde, jævne lag i stedet for tykke lag. Tykke lag har væsentligt større sandsynlighed for at skalle af eller krakelere. Vær derfor tålmodig og hold tilbage med at påføre for meget gellak ad gangen. Du kan altid tilføje flere lag efter behov, for at opnå den ønskede farveintensitet og dækning. FORSEGL NEGLESPIDSERNE OG KANTERNE FOR ØGET HOLDBARHED Sørg for at forsegle neglespidserne og kanterne af neglene med både base coaten, men ligeså vigtigt med top coaten. Top coat benyttes som afsluttende lag med formålet at forsegle gel polish. Ved at sørge for en grundig forsegling, sikrer du at vand eller andet snavs trænger ind imellem lagene og gellakken og dermed forårsager skade på dit flotte resultat og reducerer holdbarheden af din gel polish markant. HÆRD NEGLENE KORREKT MED EN UV/LED-LAMPE Du bør altid følge producentens anbefalede hærdningstid, som varierer alt efter hvilken UV/LED-lampe der er tale om. Som tidligere beskrevet, bør du altid benytte produkter af høj kvalitet, og det gælder også UV/LED-lampen. For hvis neglene ikke bliver hærdet korrekt, løsner din gel polish sig lettere og det påvirker dermed hvor lang tid gellakken holder. På billedet ovenfor hærdes gel polish i en UV/LED-lampe, hvilket gør gellakken fast og dermed holdbar over længere tid. Foto: Nailie PÅFØR TOP COAT REGELMÆSSIGT Efter et par dage eller efter behov, kan du med fordel påføre endnu et friskt lag top coat og dermed forlænge gel polish neglenes levetid. At påføre et ekstra lag top coat efter nogle dage hjælper ligeledes med at bevare glansen på dine gellak negle. Top coaten fungerer nemlig som et beskyttende lag og hjælper med at forhindre afskalning. På billedet ovenfor påføres et beskyttende lag top coat, hvilket gør at gel polish holder i længere tid. Foto: Nailie PLEJ GEL POLISH NEGLENE MED NEGLEOLIE Sørg for regelmæssigt at holde dine negle og neglebånd hydreret ved at påføre negleolie. Det bidrager til at holde gel polish neglene sunde og fleksible, hvilket i høj grad kan bidrage til en længere holdbarhed af dine gellak negle. Læs også: Derfor skal du bruge negleolie På billedet ovenfor påføres negleolie, hvilket bidrager til sundere negle. Foto: Nailie GEL POLISH HOLDBARHED VARIERER Med udgangspunkt i indholdet af denne artikel, kan man derfor konkludere, at der er stor forskel på, hvor lang tid gel polish rent faktisk holder. Men der er faktisk meget, man selv aktivt kan gøre, for at nå op på en gellak holdbarhed på 2 eller flere uger. Et par uger, er nemlig det, som man som udgangspunkt kan forvente. Hvis man ellers har været grundig og fulgt instruktionerne i denne artikel. Vi håber at det kan hjælpe dig til at få flotte gellak negle der holder i lang tid!

Lær mere
Kan negle tage skade af neglelak

Kan negle tage skade af neglelak

Er du bekymret for, om dine negle kan tage skade af neglelak? Der er flere måder hvorpå neglelak kan risikere at skabe komplikationer for dig, men heldigvis er der også mange forholdsregler, du kan tage for at undgå at dine negle tager skade af neglelak. Læs med i denne artikel, hvor vi gør dig klogere på om dine negle kan tage skade af neglelak, samt hvordan du undgår potentielle skader som følge af neglelak. På billedet ovenfor ses naturlige udgroede negle, inden påførsel af neglelak. Foto: Nailie Neglelak kan i visse tilfælde have en indvirkning på neglene, men det afhænger af flere faktorer, herunder kvaliteten af neglelakken der benyttes, påføringsteknikken og den generelle sundhedstilstand af dine negle. Så det korte svar er ja, dine negle kan blive skadet af at bruge neglelak. Men hvis du tager dine forholdsregler og følger punkterne beskrevet i denne artikel, kan du i høj grad minimere din risiko for at få negleskader som følge af neglelak. Her er nogle af de ting du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at minimere din risiko for at dine negle tager skade af neglelak: BRUG NEGLELAK UDEN ACETONE ELLER ETHYLACETAT Selvom neglelak kan give smukke farver og et stilfuldt udseende til neglene, kan nogle neglelakker i visse tilfælde udtørre neglene. Dette skyldes hovedsageligt, at nogle neglelakker indeholder opløsningsmidler som acetone eller ethylacetat, der kan udtørre neglene og forårsage, at de bliver skøre eller skrøbelige. Disse opløsningsmidler hjælper med at opløse og sprede pigmenterne jævnt på neglen under påføringen, men de kan desværre også fjerne naturlige olier og fugt fra neglepladen, hvilket resulterer i udtørring. For at undgå eller minimere udtørring af neglene bør du vælge en neglelak uden acetone eller bruge en base coat under neglelakken for at beskytte neglene mod direkte kontakt med opløsningsmidlerne. UDTØRRING AF NEGLENE KAN MEDFØRE FØLGENDE PROBLEMER: SkrøbelighedUdtørrede negle kan blive skøre og mere tilbøjelige til at bryde eller splitte. De kan miste deres naturlige fleksibilitet og blive mere modtagelige over for skader. Tørre neglebåndNeglelak kan også påvirke neglebåndene, der er det område af huden, der omgiver neglene. Udtørring af neglebåndene kan resultere i tørhed, revner eller hård hud omkring neglene. FOR AT MINDSKE UDTØRRINGEN AF NEGLENE, KAN DU TAGE FØLGENDE FORHOLDSREGLER: Brug neglelak uden acetoneVælg neglelakke, der er formuleret uden acetone eller indeholder en lav mængde acetone. Dette kan hjælpe med at reducere udtørringen af neglene. Anvend en base coatPåfør enbase coat inden påføring af neglelakken. En base coat fungerer som en beskyttende barriere mellem neglen og neglelakken, hvilket hjælper med at forhindre, at opløsningsmidlerne i neglelakken kommer i direkte kontakt med neglene. Brug fugtgivende negleplejeprodukterPåfør regelmæssigtfugtgivende negleolier eller neglecremer for at tilføre fugt til neglene og neglebåndene. Dette kan hjælpe med at modvirke udtørringen og holde neglene sundere og mere fleksible. Husk, at udtørring af neglene ikke altid er et problem for alle mennesker. Det afhænger af den enkeltes negletype, neglens naturlige tilstand og mængden og hyppigheden af påførselen af neglelak. Hvis du bemærker, at dine negle bliver særligt tørre eller skrøbelige efter brug af neglelak, kan det være en god idé at eksperimentere med forskellige produkter eller konsultere en negleekspert for rådgivning. DERFOR BLIVER NEGLENE GULE AF NEGLELAK Når du benytter mørkere eller pigmenterede neglelakfarver, kan det i nogle tilfælde forårsage, at neglene gulner over tid. Gulning af neglene er ikke farligt. Gulningen skyldes, at farvestofferne i neglelakken kan misfarve neglepladen. For at undgå dette, kan du bruge en base coat under neglelakken, der fungerer som en barriere mellem neglen og farvestofferne i neglelakken. ÅRSAGERNE TIL GULE NEGLE SKYLDES: PigmentoverførselFarvestofferne i neglelakken kan trænge igennem neglepladen og misfarve den. Dette sker især med mørkere farver, der indeholder intensivt pigmenterede stoffer. Manglende brug af base coatManglende brug af en base coat før påføring af farvet neglelak kan resultere i direkte kontakt mellem neglen og farvestofferne i neglelakken. Dette øger risikoen for pigmentoverførsel og gulning af neglene. Opbygning af farvelagHvis flere lag af neglelak anvendes gentagne gange uden tilstrækkelig fjernelse og pause mellem påføringerne, kan farvestofferne i neglelakken gradvist ophobes og resultere i gule negle over tid. SÅDAN UNDGÅR DU GULE NEGLE AF NEGLELAK: Brug en base coatPåfør altid en base coat før du anvender farvet neglelak. En base coat fungerer som en barriere mellem neglen og farvestofferne i neglelakken og hjælper med at reducere risikoen for gule negle som følge af neglelak. Vælg en neglelak i høj kvalitetKvaliteten af neglelakken kan også påvirke, hvor meget farve der overføres til neglene. Vælg neglelakke af høj kvalitet, der er mindre tilbøjelige til at forårsage gule negle. Skift farver regelmæssigtUndgå at have samme farvede neglelak på i lange perioder. Fjern neglelakken efter et par uger og lad neglene hvile i et par dage eller mere, før du påfører en ny farve. Dette giver neglene mulighed for at komme sig og reducerer risikoen for gule negle. Hvis dine negle allerede er blevet gulnet af neglelak, kan du prøve at fjerne misfarvningen ved at forsigtigt file overfladen af neglene med en neglefil og bruge en mild neglelakfjerner til at rense neglene. Hvis de gule negle fortsat er gule eller forværres, kan du konsultere en negletekniker for yderligere rådgivning og behandling. UNDGÅ SKADE NÅR DU FJERNER NEGLELAK Hvis neglelak fjernes ved at skrabe eller skrubbe neglene hårdt, kan det føre til svækkelse og afskalning af de øverste lag af neglepladen. Det er vigtigt at bruge en mild neglelakfjerner og undgå at være for aggressiv under fjernelsen af neglelakken. Det er altafgørende, at du undgår at skade dine negle og det opnår du ved at være tålmodig og forsigtig, når du fjerner neglelakken. VÆR FORSIGTIG NÅR DU FJERNER NEGLELAK Her er nogle grundlæggende råd til, hvordan du kan være forsigtig og undgå skade, når du fjerner neglelak. Vælg en mild neglelakfjernerBrug en neglelakfjerner, der er mild og skånsom mod neglene. Undgå produkter, der indeholder høje koncentrationer af acetone, da det kan være udtørrende for neglene. Der findes også alternative neglelakfjernere på markedet, der er fri for acetone og er mere skånsomme mod neglene. Benyt negle wipes eller en vatrondelSørg for at fugte en vatrondel eller en neglelakfjerner-pad godt med neglelakfjerneren, inden du påfører den på neglene. Dette hjælper med at gøre neglelakken mere opløselig og lettere at fjerne. Lad negle wipe eller vatrondel sidde på neglen et stykke tidVæd en vatrondel eller neglelakfjerner-pad i neglelakfjerner. Placer herefter vatrondelen eller neglelakfjerner-padden forsigtigt på neglen og lad den hvile der i nogle sekunder, 30-60 sekunder alt efter hvilken neglelak der er tale om. Giv dem heller ikke for lang tid, da du risikere at neglelakfjerneren tørrer og dermed også den underliggende neglelak. Vi anbefaler at du benytter aftagningsklemmer, som gør det nemmere at få neglelakfjerne-pad eller vatrondel til at sidde på neglen. Ved at følge vejledningen i dette trin, giver du tid til, at neglelakfjerneren kan arbejde og opløse neglelakken, hvilket gør den meget nemmere at fjerne. Undgå at skrubbe eller skrabe negleneUndgå at skrubbe eller skrabe neglene hårdt for at fjerne neglelakken. Dette kan resultere i skader på neglepladen og neglebåndene. I stedet skal du bruge en blid bevægelse og forsigtigt tørre eller gnide neglelakken væk. Undgå at bruge negle eller skarpe genstandeBrug ikke dine negle eller skarpe genstande som værktøj til at skrabe eller fjerne neglelakken. Dette kan forårsage skader på neglene og neglebåndene. Brug i stedet en blød vatrondel eller en speciel neglelakfjerner-pad til at fjerne neglelakken. Plej neglene efter fjernelseEfter fjernelse af neglelakken er det en god idé at pleje neglene og neglebåndene med en fugtgivende negleolie eller fugtighedscreme. Dette hjælper med at genopbygge fugtbalancen og opretholde neglenes sundhed. Ved at være forsigtig og følge disse tips kan du minimere risikoen for skade, når du fjerner neglelak. Husk også at give dine negle en pause mellem påføringer af neglelak, så de kan komme sig og genopbygge deres naturlige styrke. UNDGÅ INFEKTIONER UNDER NEGLELAKKEN Hvis neglene ikke er ordentligt rengjorte og forberedt inden påføring af neglelak, kan bakterier eller svampe trænge ind under neglen og forårsage infektioner, der skader neglene. Det er vigtigt at have en god neglehygiejne og bruge rene redskaber og produkter for at undgå negleskade som følge af infektioner. Læs mere om, hvordan du laver en grundig forberedelse af neglene, inden du påfører neglelak. SÅDAN UNDGÅR DU INFEKTIONER SOM FØLGE AF NEGLELAK For at undgå infektioner, når du bruger neglelak, kan du følge disse grundlæggende retningslinjer og dermed minimere risikoen for negleskade: Oprethold en god håndhygiejneVask dine hænder grundigt med sæbe og vand inden påføring af neglelak. Dette hjælper med at fjerne bakterier og snavs, der kan være til stede på dine hænder og negle. Forbered neglene korrektSørg for at rense og forberede neglene korrekt inden påføring af neglelak. Fjern eventuel gammel neglelak forsigtigt og rengør neglene med neglelakfjerner. Trim og fil neglene i den ønskede form. Fil til med en neglefil. Sørg ligeledes for at skubbe neglebåndene op med en neglebåndsskubber og klip forsigtigt overskydende neglebånd af med en neglebåndsklipper. Forberedelsen er muligvis et af de mest afgørende trin, i forbindelse med påførsel af neglelak. Tag dig derfor god tid til dette trin, og udfør det grundigt. Det giver ligeledes et bedre og mere holdbart resultat. Brug en ren base coatPåfør en ren base coat, inden du anvender farvet neglelak. Dette hjælper med at skabe en barriere mellem neglen og neglelakken og reducerer risikoen for infektion. Brug kvalitetsprodukterVælg neglelak af høj kvalitet fra anerkendte mærker, såsom Nailie. Produkter i høj kvalitet har tendens til at have en bedre formulering og indeholder færre skadelige kemikalier, der kan irritere eller skade neglene eller den omgivende hud. Undgå at dele neglelak og negleplejeudstyr med andreUndgå at dele neglelak eller negleplejeudstyr med andre. På den måde minimerer du risikoen for spredning af bakterier og infektioner. Brug dine egne produkter og sørg for at rengøre og sterilisere dit negleplejeudstyr regelmæssigt. Undgå at påføre neglelak på beskadiget hud eller negleUndgå at påføre neglelak på sår, rifter eller andre åbne skader på neglene eller den omgivende hud. Dette kan forhindre bakterier eller infektioner i at trænge ind og forværre tilstanden. Vent hellere på at dine skader er helet og først herefter bør du benytte neglelak igen. Fjern neglelakken forsigtigtNår du fjerner neglelakken, skal du være forsigtig for at undgå at skade neglene eller neglebåndene. Brug en mild og skånsom neglelakfjerner og undgå at skrabe eller skrubbe neglene for hårdt. Hvis du oplever tegn på infektion, såsom rødme, hævelse eller smerte omkring neglene, bør du kontakte en læge eller en negleekspert for en vurdering og passende behandling. FOR DE FLESTE MENNESKER ER NEGLELAK IKKE SKADELIGT Selvom denne artikel måske kan tegne et dystert billede af neglelak, så er det for de fleste mennesker ikke skadeligt at bruge neglelak. Såfremt du blot benytter neglelak lejlighedsvist og korrekt, samt følger rådene i denne artikel, minimerer du risikoen for negleskade markant. Men hvis du oplever vedvarende problemer med dine negle som følge af neglelak, eller hvis du har mistanke om en negleinfektion, kan det være en god idé at konsultere en professionel negletekniker eller en dermatolog for yderligere rådgivning og behandling.

Lær mere
Hvad er forskellen på neglelak og gel polish?

Hvad er forskellen på neglelak og gel polish?

Gel polish, uv-lak, gellak... Ja, man kan kalde det forskellig ting. Men hvad er forskellen egentlig på neglelak og gel polish? Læs med i artiklen her, hvor vi gør dig klogere på forskellen mellem gel polish og neglelak. Men også hvilke fordele der er ved at benytte den ene frem for den anden, når du skal have lavet et nyt sæt negle. På billedet ovenfor påføres et lag base coat, som er det første lag der lægges på negleoverfladen, når man laver gel polish. Foto: Nailie Gel polish og almindelig neglelak er to vidt forskellige negleprodukter. Formålet med begge produkter er i bund det samme. Nemlig at dekorere og forbedre udseendet af ens naturlige negle. Men dykker man ned i processen omkring at påføre produkterne på neglene, holdbarhed mv. Så er der stor forskel på dem. 5 GRUNDLÆGGENDE FORSKELLE MELLEM NEGLELAK OG GEL POLISH Tager man udgangspunkt i virkning, proces for påførsel, fjernelse/aftagning og holdbarhed når man sammenligner gelenegle og almindelig neglelak, er der grundlæggende tale om 5 forskelle mellem neglelak og gelenegle: HærdningDer er stor forskel på hærdningsprocessen, hvis man sammenligner gelenegle med almindelig neglelak. Almindelig neglelak lufttørrer over tid og kan tage op til 30 minutter eller mere for at hærde fuldstændigt. Gelenegle derimod kræver blot en UV/LED-lampe til at hærde. Alt efter styrken af lampen, tager det ikke mange minutter at hærde gelen, hvilket giver en mere holdbar og slidstærk overflade. HoldbarhedGel polish er generelt mere holdbare end almindelig neglelak. Det skyldes at gelenegle opbygges i flere lag, hvor man starter med base coat (grundlag), efterfulgt af gel polish farven (farvelaget) og afslutningsvist top coat (overflade/beskyttelseslag). Gel polish kan derved holde i flere uger uden at skalle eller miste glansen, hvorimod almindelig neglelak har en tendens til at skalle og krakelere inden for få dage eller uger. Ligeledes er almindelig neglelak ikke ligeså slidstærk, hvilket ofte ses i form af neglelak der er ridset af. TørringstidAlmindelig neglelak kan tage lang tid at tørre fuldstændigt, mens gel polish hærder øjeblikket under UV/LED-lampe. På den måde slipper du med gel polish for at skulle bekymre dig om, at komme til at ødelægge dine neglekreationer ved at komme til at røre ved ting eller påføre flere lag. Fjernelse/aftagningAlmindelig neglelak kan fjernes let ved hjælp af neglelakfjerner. Gel polish kræver dog en anden proces, når man skal fjerne/aftage produktet fra ens negle. Processen for at fjerne gel polish er længere, og det er meget vigtigt at man udfører aftagningen grundigt og er tålmodig. På den måde undgår man nemlig at skade sine naturlige negle. Når man skal fjerne gel polish, foregår det normalt ved at man filer det øverste lag af gelen for at bryde forseglingen, og derefter blødgøres gelen med acetone for at fjerne den helt. Det kan være en mere tidskrævende proces, der som nævnt kræver omhyggelighed og mere pleje. Hvis du påtænker at fjerne dine gel polish negle selv, anbefaler vi, at du benytter et aftagningskit. Kittet indeholder alt hvad du behøver for at fjerne gel polish fra dine negle. Se vores guide til, hvordan du fjerner gel polish. Fleksibilitet og naturligt udseendeAlmindelig neglelak er mere fleksibel og giver en mere naturlig følelse på neglene, mens gel polish kan føles lidt stivere på grund af det hærdede gelmateriale. Almindelig neglelak tillader også neglene at bøje og bevæge sig mere frit, mens gel polish er mere modstandsdygtige over for brud. Læs mere: Hvad er gel polish? FORDELE OG ULEMPER VED GELENEGLE OG ALMINDELIG NEGLELAK Begge typer har deres fordele og ulemper, og det afhænger af dine præferencer og behov, om du skal vælge gele eller almindelig neglelak. Hvis du ønsker mere holdbare og langvarige negleresultater, der kræver mindre vedligeholdelse, kan gel polish være et godt valg. Hvis du foretrækker et mere fleksibelt og let fjernbart resultat, kan almindelig neglelak være det bedste valg. I tabellerne nedenfor har vi forsøgt at opstille fordele og ulemper ved gel polish vs. almindelig neglelak på en overskuelig måde: FORDELE VEL GELENEGLE OG ALMINDELIG NEGLELAK: GEL POLISH Langvarigt og holdbart resultat. Modstandsdygtighed over for skaller og krakelering. Glansfuldt og skinnende finish. Mulighed for at skabe komplekse negledesigns og nail art. ALMINDELIG NEGLELAK Nemt at påføre. Fleksibel og naturlig følelse på neglene. Nemt at fjerne. ULEMPER VED GEL POLISH OG ALMINDELIG NEGLELAK: GEL POLISH Kræver flere produkter. Kan dog købes samlet i et startkit. Fjernelse kan være tidskrævende og kræver et aftagningskit. Kan føles stivere på neglene. ALMINDELIG NEGLELAK Kortere holdbarhed. Kræver flere lag. Mulig risiko for at skalle. HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED AT LAVE GEL POLISH? Har denne sammenligning mellem gel polish og almindelig neglelak givet dig mod på, at prøve kræfter med gellak? Så kan du lige nu spare penge ved at købe et startsæt til at lave gelenegle. Når du køber et startsæt hos Nailie medfølger der altid negleguides, så du nemt kan komme i gang med at lave gel polish negleselv derhjemme. På billedet ovenfor ses Nailie’s Gel Polish Basic Kit. Kittet indeholder alt det basale til at lave gelenegle selv derhjemme. Foto: Nailie

Lær mere