Se med, hvor Caroline kort fortæller om polygel/akrylgele. Læs videre under videoen for mere information om polygel og hvordan det bruges.
Hvad er polygel/akrylgele?
Polygel, også kendt som akrylgele, er et populært produkt til negleforlængelse og negleforstærkning. Polygel kombinerer de bedste egenskaber fra både akryl og gele og giver stærke, holdbare og smukke negle.
Polygel kan bruges både til at forlænge neglene og til at styrke dine naturlige negle, så de ikke knækker. Det gør det til et oplagt valg for dig, der ønsker flotte og elegante negle, der holder i ugevis.
Hvad er forskellen på polygel, akryl og gele?
Polygel versus akryl
Polygel er nemmere at arbejde med end traditionel akryl, fordi det ikke lufttørrer. Akryl skal blandes med væske og begynder at hærde med det samme, hvilket giver mindre tid til at forme neglen. Polygel hærder først under UV- eller LED-lampe, så du kan tage dig god tid til at forme og bygge neglen.
Polygel versus gele
Polygel har en tykkere og mere formbar konsistens end almindelig gele. Det flyder ikke ud som gele, hvilket gør det lettere at skabe den ønskede form og længde.
Hvem er polygel egnet til?
Polygel er velegnet til både begyndere og professionelle negleteknikere. Produktets formbare konsistens og lange arbejdstid gør det lettere for nybegyndere at lære teknikken, og man har virkelig god tid til at øve sig uden at produktet rammer neglebåndene. Det er også et produkt, der bruges meget af professionelle negleteknikere, og polygel negle kan laves rigtig hurtigt, når man først har fundet teknikken.
Sådan påfører du polygel
Du kan bruge polygel på flere måder, afhængigt af om du vil lave en negleforlængelse eller blot forstærke dine naturlige negle:
- Dual Forms: Forme, hvor man lægger polygel i formen, placerer den på neglen og hærder den.
- Tipper: Plastiktipper, som sættes på neglen og bygges op med polygel.
- Skabeloner: Fleksible skabeloner, der placeres under neglen og gør det nemt at forme og forlænge.
Tips til at arbejde med polygel
Polygel har en fast konsistens og kræver brug af cleanser for at kunne formes. Dyp penslen i cleanser og dup overskydende væske af på en ren wipe. Husk at fugte penslen løbende under arbejdet.
Når du former polygel, skal du ikke skubbe produktet rundt med penslen, men i stedet blidt duppe det på plads for at få en jævn og flot form. Når du er tilfreds med formen, hærdes polygel under UV- eller LED-lampen.
Fordele ved polygel
- Hærder kun under UV-/LED-lampe, så du har god tid til at forme neglen.
- Let at arbejde med, både for begyndere og professionelle.
- Ingen stærk lugt som ved akryl.
- Holdbare negle, der kan holde i ugevis.
- Kan bruges både til negleforlængelse og naturlig negleforstærkning.
Polygel giver det bedste fra både akryl og gele i ét produkt. Det er nemt at arbejde med, behageligt at have på og giver professionelle resultater hver gang.