Gå til indhold
1-2 DAGES LEVERING
FRAGT FRA 29,- GRATIS OVER 399,-
365 DAGES RETURRET
Step 2 - Påføring af gel polish

Step 2 - Påføring af gel polish

Se og lær hvordan du påfører gel polish for længere holdbarhed og smukke negle. Vi guider dig gennem processen.

OM GEL POLISH PÅFØRING

I denne guide, lærer vi dig hvordan du påfører gel polish for smukke resultater med lang holdbarhed.

Gel polish er også kendt som gellak, UV-lak eller soak-off gel polish.

Gel polish er populært, fordi det holder i længere end almindelig neglelak og tørrer markant hurtigere.

Resultatet er en glat, holdbar og skinnende overflare, der kan vare op til 2-3 uger.

VIGTIGT!

Inden du går i gang med påføring af gel polish, så se vores guide om PREP.

Efter vi har lavet en grundig PREP, kan vi gå i gang med at påføre gel polish.

HUSK:

  1. Hvis du er nybegynder, anbefaler vi helt klart, at du tager en negl ad gangen. Det kan godt være det kommer til at tage lidt længere tid, men så er du sikker på, at resultatet bliver super godt.
  2. Hvis du rammer huden med produktet, eller produktet på anden vis kommer på huden, skal du fjerne det med det samme f.eks. med en rosenpind eller remover pen.
  3. Det er vigtigt at alle lagene bliver lagt tyndt på. Hvis man lægger et for tykt lag base coat, color coat eller top coat, så vil produkterne have svært ved at hærde i maskinen. Der vil også kunne opstå "rynker" i gel polishen.
  4. Husk ALTID at forsegle neglespidsen med alle de lag der lægges på. Hvis man ikke gør det, risikerer man at produktet ikke holder optimalt.

At forsegle neglen, betyder at påføre gellakken ved den frie kant, altså spidsen af neglen. Det hjælper med at beskytte mod skader, revner og afskalning af produktet. Når en negl forsegles, dannes et lag af gellakken som en barriere, som forhindrer vand, snavs og andre stoffer i at trænge igennem.

At forsegle neglene er vigtigt, da det kan hjælpe med at forlænge holdbarheden og bevare udseendet på dine negle.

Step By Step - Påføring af gel polish

Efter du har lavet din PREP, kan du begynde at påføre produktet.

  1. Base coat
    Påfør et tyndt lag base coat, gnub base coaten godt ind i neglen. Når du er tilfreds med det lag, du har lagt, skal det have 60 sekunder inde i UV/LED lampen.

    Det er helt normalt, at der kommer et sticky layer (et klistret lag) efter hærdning. Du må ikke fjerne det, da det hjælper det næste lag med at hæfte sig fast.
  2. Color coat
    Påfør den valgte farve i et tyndt lag, husk at forsegle neglens frie kant.

    Den skal hærde i 60 sekunder under UV/LED lampen.

    Læg andet lag på samme måde og hærd i 60 sekunder igen.

    Måske er der behov for et 3. lag, hvis den farve du har valgt ikke er så pigmenteret. Her gør du det samme som ved de andre lag color coat, du har lagt.
  3. Top coat
    Påfør et tynd lag top coat, husk at forsegle tippen af din negl, det lukker gellakken til.

    Hærd din top coat i 60 sekunder inde i din UV/LED lampe.
  4. Negleolie
    Færdiggør med at massere negleolien rundt om neglebåndene og huden omkring neglene, samt under neglene.

Og voila, nu har du flotte negle.

Hvordan blev dit resultat? Del gerne resultatet i vores Facebook gruppe.

Forrige indlæg Næste indlæg